Anne Mette Kildegaard

Guldsmed/smykkeformgiver – Danmark
IG

Tears in motion – Broche

Materialer: 925 sølv

Brochen: Tårer fylder meget hos mig, nok fordi jeg kommer let til dem.
Jeg fælder en tåre af lykke, når jeg er berørt, ked af det eller af vrede. Nogle føler skam over at blive set med vand i øjnene. For mig betyder det stærke følelser. Man mærker, at noget har ramt igennem vores personlig forsvarsværk, og berør os dybt.
Tårer er tegn på at man er bevæget, og tårer er altid i bevægelse.

Anne Mette: Født af danske forældre i Antwerpen, flyttede jeg til Danmark for at uddanne mig som guldsmed. Efter at være uddannet guldsmed i januar 2002, tog jeg uddannelse som smykkeformgiver på Institut for ædelmetal. Jeg har været selvstændig siden 2002, og har været tilknyttet Gallerie Metal og Galleri Bærbart. Jeg har brugt de sidste 10 år på at undervise indenfor smykker, og arbejdet siden 2019 som faglærer på guldsmedeuddannelsen. Som udøvende værner jeg om håndværket, enkle former, og har en fascination for metallets måde at bevæge sig på under fremstilling.